Vi siger GODDAG & FARVEL, men til hvem?

12 maj 2021

HMA siger goddag og velkommen til Catharina Andersen. Catharina startede den 27/4 som Salgs- og marketingkoordinator hos Maskinfabrikken HMA. Catharina er uddannet inden for digitale medier, og har flere års erfaring med kommunikation, salg og markedsføring. Vi er glade for at have fået Catharina med på holdet, og forventer at hun hurtigt vil bidrage til en endnu bedre oplevelse, for HMA’s kunder og samarbejdspartnere.

Farvel og tak til Bibi Liebmann. Bibi har de sidste 8 år været ansvarlig for IT, salg og systemudvikling hos HMA, et område som Bibi har taget til et nyt og bedre niveau. Tiden var moden til, at lade friske kræfter tage over og ”gi’ stafetten videre”, så HMA, på optimal vis, kan fortsætte den sunde udvikling med max motivation og arbejdsglæde. Bibi planlægger at starte som selvstændig ledelsesrådgiver med fokus på proces- og strategiledelse, digitalisering samt karriere-, ledelses- og udviklingscoaching. HMA takker for indsatsen, ønsker Bibi held og lykke, med god vind på rejsen – og de bedste anbefalinger herfra.