Teambuilding i høj fart
31 oktober 2017

Årets sommertur 2017 for HMA’s medarbejdere var den længe ventede teambuildingtur til det jyske, hvor et vaskeægte Djævleræs var i vente.
Turen gik fra Lind Hansens Vej 6 til SØHOLMBANEN i Kolding – her holder Houborg Racing og Event til huse og vi blev modtaget med lækkert morgenbord og efterfølgende briefing i dagens program.
Alle iført blå racerdragt blev guidet en tur rundt på banen der skulle køres på. Banen er med sine 925 meter en af Danmarks længste offroad baner og består af 825 meter løst underlag samt 100 meter fast betonunderlag. Her blev der hele vejen rundt uddelt gode råd til hvordan sådan en bane skal køres.
Alle skulle nu ud i en prøve/tidskørsel på 3 runder og efterfølgende blev vi delt op i teams på 2 personer, som skulle køre 2 heat hver som både driver og co-driver. Så var vi klar til RÆS!!! Alt imens blev en pølsevogn stillet til rådighed til at fylde de sultne maver, det giver jo god appetit med den hårde kørsel!
Der blev virkelig gået til den på banen og der var masser af spænding i alle heat. Afgørelsen faldt først efter allersidste heat – så der var spænding til det allersidste. De 3 vinderteams blev kåret på skamlen og derefter gik det … alt for langsomt… med bus retur til Odense.
Alle var enige om at dette havde været en helt speciel oplevelse og et fantastisk arrangement.